Til fyret

Til fyret er titlen på min ynglingsroman af Virginia Woolf. Fyrtårne har derfor, efter at have læst romanen, fået en særlig betydning for mig. De udstråler på en eller anden vis poesi. 

PÅ Anholt har vi også et fyrtårn, og selvom vi snart har været her i 9 måneder, havde jeg endnu ikke før i lørdags været ved fyret. Der er kun en vej - 9 km. gennem ørkenen. Og det er svært som højgravid (jeg gjorde dog et forsøg, men nåede kun lidt over halvvejs) eller med en barnevogn. Men i lørdags fik vi lånt en lille traktor med lad, og kørte så langs vandet ud til fyret. Storm har næppe før været så begejstret! Han sad hos Simon og kørte traktoren hele vejen ud (han faldt dog i søvn på vejen...) og sad på ladet med os andre på vej hjem. Bedre bliver det vist ikke. 

Ofte ligger sælerne ude på spisen af Anholt; et fredet område, hvor man kun kan se dem gennem en kikkert. Men vi var så heldige, at en stor flok var i vandet lige ud for fyret. Så vi fik oplevet sælerne på helt tæt hold. 

På vej til fyret

Simon kører traktor og Storm sover

Vores fine køretøj

Simon og Storm kigger på sæler

Gode venner på besøg!

Storms fødselsdag!

Den 24. april blev vores lille dreng to år! Som tiden dog går og hvor er han snart ikke lille mere. På dagen var vi på koloni med børnehaven, hvor han blev fejret godt og grundigt med gaver og sang hele dagen. Og hvilken toårig vil ikke gerne være i Kattegatcenteret og se på hajer med sine venner på sin fødselsdag?!
Weekenden inden fejrede vi hans fødselsdag hos farmor og farfar. Han fik en løbecykel af sin mor og far, som vakte stor glæde. Han har nærmest siddet på den lige siden!
Tak for alle de dejlige fødselsdagshilsner!

Vi er så småt ved at vende os til tanken om snart at skulle flytte fra øen. Storm er meldt ud af børnehaven, og den 31. maj tager vi færgen over med alle vores ting. Selvom det bliver svært at sige farvel, glæder vi os meget til at være tættere på familie og venner igen. Og et endeligt farvel bliver det nok ikke...

Forår

Endelig er foråret kommet til Anholt!

Agnes Glorias vej til verden

Langt om længe fik jeg sat mig ved computeren igen. Der er sket meget de sidste snart tre måneder. Størst af alt fik vi den skønneste lille pige den 7. december kl 3.46 på Skejby hospital. 23 dage før termin syntes hun, at det var tid til at komme ud. Så, til Simon og Storms store begejstring, fik vi alligevel en helikoptertur fra Anholt til Århus. Alt gik godt - efter otte-ni timers veer, som kun virkelig kunne mærkes de sidste timer, var hun ude efter bare et par presseveer. Utrolig fin og selv ved hendes tidlige ankomst alligevel hele 3220gram. 

På grund af den tidlige fødsel blev vi holdt fem dage på Skejby, for at være sikre på, at hun var stærk nok til at komme hjem. Til at starte med fik hun lidt hjælp til at spise, da hun var for træt til at spise selv. På tredjedagen kom hun i dobbeltlys på børneafdelingen i et døgn på grund af gulsot. Det kom hun sig dog hurtigt over, og er nu en utrolig frisk, nysgerrig, rolig og glad pige. Spisningen er hun også kommet godt efter - på to måneder havde hun taget to kilo på og vokset seks centimeter! Hun er ved at blive en rigtig lille tyksak ligesom sin storebror var.
Vi trives stadig på Anholt, selvom vinteren er ved at have været lidt lang. Men de lysere dage hjælper.
Storm stortrives. Han er en glad dreng med mod på livet! Og han er utrolig glad for sin lillesøster. Han passer meget på hende og giver hende godnatkys hver aften.
Vi nyder livet som familie på fire!

På vej med helikopteren

Agnes få minutter gammel med masser af fosterfedt

Agnes i lys på børneafdelingen

Træt familie endelig hjemme fra hospitalet

En glad tyksak

Vores store vinterbarn

Piraten Storm holder styr på pigerne til fastelavn