mandag den 6. maj 2013

Til fyret




Til fyret er titlen på min ynglingsroman af Virginia Woolf. Fyrtårne har derfor, efter at have læst romanen, fået en særlig betydning for mig. De udstråler på en eller anden vis poesi. 
PÅ Anholt har vi også et fyrtårn, og selvom vi snart har været her i 9 måneder, havde jeg endnu ikke før i lørdags været ved fyret. Der er kun en vej - 9 km. gennem ørkenen. Og det er svært som højgravid (jeg gjorde dog et forsøg, men nåede kun lidt over halvvejs) eller med en barnevogn. Men i lørdags fik vi lånt en lille traktor med lad, og kørte så langs vandet ud til fyret. Storm har næppe før været så begejstret! Han sad hos Simon og kørte traktoren hele vejen ud (han faldt dog i søvn på vejen...) og sad på ladet med os andre på vej hjem. Bedre bliver det vist ikke. 
Ofte ligger sælerne ude på spisen af Anholt; et fredet område, hvor man kun kan se dem gennem en kikkert. Men vi var så heldige, at en stor flok var i vandet lige ud for fyret. Så vi fik oplevet sælerne på helt tæt hold. 






På vej til fyret




Simon kører traktor og Storm sover

Vores fine køretøj




Simon og Storm kigger på sæler







Gode venner på besøg!



tirsdag den 30. april 2013

Storms fødselsdag!

Den 24. april blev vores lille dreng to år! Som tiden dog går og hvor er han snart ikke lille mere. På dagen var vi på koloni med børnehaven, hvor han blev fejret godt og grundigt med gaver og sang hele dagen. Og hvilken toårig vil ikke gerne være i Kattegatcenteret og se på hajer med sine venner på sin fødselsdag?!
Weekenden inden fejrede vi hans fødselsdag hos farmor og farfar. Han fik en løbecykel af sin mor og far, som vakte stor glæde. Han har nærmest siddet på den lige siden!
Tak for alle de dejlige fødselsdagshilsner!

Vi er så småt ved at vende os til tanken om snart at skulle flytte fra øen. Storm er meldt ud af børnehaven, og den 31. maj tager vi færgen over med alle vores ting. Selvom det bliver svært at sige farvel, glæder vi os meget til at være tættere på familie og venner igen. Og et endeligt farvel bliver det nok ikke...












fredag den 22. februar 2013

Agnes Glorias vej til verden


Langt om længe fik jeg sat mig ved computeren igen. Der er sket meget de sidste snart tre måneder. Størst af alt fik vi den skønneste lille pige den 7. december kl 3.46 på Skejby hospital. 23 dage før termin syntes hun, at det var tid til at komme ud. Så, til Simon og Storms store begejstring, fik vi alligevel en helikoptertur fra Anholt til Århus. Alt gik godt - efter otte-ni timers veer, som kun virkelig kunne mærkes de sidste timer, var hun ude efter bare et par presseveer. Utrolig fin og selv ved hendes tidlige ankomst alligevel hele 3220gram. 
På grund af den tidlige fødsel blev vi holdt fem dage på Skejby, for at være sikre på, at hun var stærk nok til at komme hjem. Til at starte med fik hun lidt hjælp til at spise, da hun var for træt til at spise selv. På tredjedagen kom hun i dobbeltlys på børneafdelingen i et døgn på grund af gulsot. Det kom hun sig dog hurtigt over, og er nu en utrolig frisk, nysgerrig, rolig og glad pige. Spisningen er hun også kommet godt efter - på to måneder havde hun taget to kilo på og vokset seks centimeter! Hun er ved at blive en rigtig lille tyksak ligesom sin storebror var.
Vi trives stadig på Anholt, selvom vinteren er ved at have været lidt lang. Men de lysere dage hjælper.
Storm stortrives. Han er en glad dreng med mod på livet! Og han er utrolig glad for sin lillesøster. Han passer meget på hende og giver hende godnatkys hver aften.
Vi nyder livet som familie på fire!


På vej med helikopteren


Agnes få minutter gammel med masser af fosterfedt



Agnes i lys på børneafdelingen


Træt familie endelig hjemme fra hospitalet








En glad tyksak

Vores store vinterbarn


Piraten Storm holder styr på pigerne til fastelavn

mandag den 3. december 2012

Advent

Så er vi gået ind i adventstiden. En tid med forberedelse, venten og længsel.
Jeg værdsætter virkelig den variation, kirkeåret skaber i kalenderåret. At vi veksler mellem faste og fest, skaber en bevidsthed om hvad vi har og hvad vi kan se frem til. Det giver os mulighed for at glæde os. Både til og over. Fasten giver plads til festen.
Herhjemme har vi lavet juledekorationer og bundet adventskrans. Så vi kan tælle ned til jul. Resten af pynten gemmer vi, til det faktisk bliver jul. Den står på fastemad og forberedelse, så vi rigtig kan nyde den gode julemad og alle julelækkerierne, når den tid kommer. Selvom weekenden dog også stod på æbleskiver og gløgg i Brugsen, juletræstænding på pladsen og andespil i forsamlingshuset. Og dejligt besøg af Emil. Det skal der også være plads til i december. I næste uge skal Storm til julefrokost i børnehaven, og vi skal alle til Luciaoptog på skolen.
Og sneen er også kommet til Anholt!




Kransen symboliserer kirkeåret. Det første lys Esajas og profeterne, som forudsagde Kristus, det andet Biblen, det tredje Jomfru Maria og det fjerde Johannes Døberen, som kaldte Jesus verdens lys. I katolsk tradition sætter man også et lys i midten af kransen, symboliserende Kristus, som først tændes juleaften.

Storm har også lavet juledekoration.

Lidt inspiration til den kommende tid.

Juletræet er tændt.

Storm i sneen, som han lige skulle finde ud af. Til at starte med ville han ikke gå i sneen, fordi den sad fast på hans støvler... Han er dog ved at komme sig over det.

onsdag den 21. november 2012

En god start

Biskop emeritus Martin Lönnebo skriver i sin andagtsbog Væven, at man skal huske at gøre en god ting hver dag: f.eks. at starte dagen med en god grød. Det er et råd, vi gør god brug af herhjemme. At tage sig tiden til at lave den og sætte sig sammen og spise hver morgen er en god start.






torsdag den 1. november 2012

Simon og Storm på cykeltur

Vi går mørket i møde - selv en eftermiddagstur ender med en solnedgang. Og på Anholt bliver her virkelig mørkt. Så er det godt med en varm brændeovn derhjemme og masser af hygge!